Er der for f… ikke nogen der ringer efter en voksen?
Af og til får man kylet en opgave efter sig, man slet SLET ikke er klar til – men som man godt ved at man er nødt til at gribe. Og selvom jeg ellers sad med armene godt nede langs kroppen, så har jeg alligevel fået tyret sådan en efter mig, som jeg ligesom var nødt til at gribe – med ansigtet… eller sådan føltes det ihverfald.
Det viser sig at min søde gamle far skal opereres lige inden jul. Og selvom jeg er lutter pro hans bedring, så betyder det altså også, at ‘PLAN D’ ifht julemiddagen skal iværksættes. Med andre ord: Jeg skal f… stege en and.
Arhmen helt ærligt. Jeg er overhovedet ikke klar til den slags ansvar.
Jeg er 46. Jeg har egen bil, 2 meget store børn, kreditforeningslån og egen virksomhed og har engang selv skiftet batteri på min VW Up!. På papiret er jeg nok til man vil kategorisere som værende ‘voksen’. Jeg har de sidste 20 år leveret gigantiske portioner af ris ala mande i helt le-gen-darisk kvalitet (hvis jeg selv skal sige det) til juleaften … så alt peger jo på at jeg burde være moden til næste trin på den trappe.
Men nogen har glemt at inddrage ‘lille Trine’ i den ligning – og hun sidder nu med kulinarisk granatchok. Overvejer om nogen mon opdager, hvis hun bare køber 2 kg McNuggets og lægger nogle svesker ved siden af?
Ej. Pjat. Selvfølgelig skal jeg stege den and. Selvfølgelig kan jeg og vil jeg. For det er jo det med ansvar og initiativ, at resultatet og indsatsen er lidt mere helhjertet og processen sjovere, hvis man tager det selv i stedet for at få det overdraget eller pålagt.
Nu mangler jeg bare at finde ud af… kan den paneres?
