Kender du det der med at man får malet sig op i et hjørne…? Det gør jeg. Jeg er faktisk så god til det, at jeg går rundt med svendebrevet i baglommen – rullet sammen og lukket med laksegl – som et helt fint og særligt dokument.
Og hvad får mig til at nævne det? Jo… Det her ‘sted’ og de andre platforme (blogs) , som jeg har påbegyndt – men som har ligget brak i en rum tid.
Fordi jeg vil så uendeligt meget – og samtidig når så frustrerende lidt. Fordi jeg har virkeligt meget på hjerte og hjerne – og alligevel tænker – at ingen normale mennesker dog kan være interesseret i det hele. Så jeg har forsøgt ligesom at brede det ud og dele det op – med den konsekvens at det hele er feset ud. Som en prut i et par shorts. (Jeg VED at du ved, hvad jeg taler om.)
Derfor har jeg besluttet mig for, at det skal samles… det meste anyways. Og at det kommer til at foregå i step. Det betyder også, at der her på siden vil være både helt private tanker, faglige input, kreative indslag og projekter.
(Jeg vil forsøge med nogle labels – så du kan skippe det du æt’ gider at bruge bogstaver på.)
Take it or leave it. Det hele er mig. Og ja – jeg kan sgu ikke udelukke at der i min blinde vinkel står 20 liter gulvmaling og en malerrulle der er 150 cm bred – men det må vi tage til den tid. For lige nu er det vigtigste for mig, at komme tilbage til tastaturet.
/T
P.S. Der vil muligvis være nogle ‘oldies but goldies’ fra mine tidligere sider, som bliver pudset af og genudsendt, hvis du lige sidder med fornemmelsen af en deja vu oplevelse…
